Tonamento er lige nu i gang med en større opdatering af grundlæggende systemer, der fører både ændringer og forbedringer med sig. Denne opdatering gør, at guiden ikke er helt opdateret med informationer om de nyeste funktioner. Du kan dog stadig finde informationer om de grundlæggende funktioner og systemer i Tonamento.

Scoreboard

Scoreboardet i Round Robin-puljer er en funktion, som kan bruges til at vise de vigtigste informationer om puljen på en skærm. Det kan f.eks. være en projektor eller et TV. For at kunne bruge scoreboardet, skal det først åbnes. Dette skal ske i turneringsvinduet som beskrevet i Scoreboard. Når scoreboardet er åbent, kan du trykke på knappen der ligner en skærm, for at få det til at vise den nuværende pulje.

Scoreboard knap

Som udgangspunkt viser scoreboardet den sidste kamp, den nuværende kamp og de to næste kampe.

Scoreboard

Hvis du bruger kumitestyring vil scoreboardet vise al information om den nuværende kamp og derudover kun den sidste og næste kamp.

Scoreboard med kumitestyring

Når en pulje er færdig, vil scoreboardet vise en oversigt over alle kæmperne og deres placeringer samt sejre.

Scoreboard med placeringer