Kumitestyring

Kumitestyring i Knockout Kumite-puljer er en funktion i Tonamento, som kan bruges til at styre kumitekampe. Kumitestyringen åbnes ved at klikke på “Åbn kumite-dashboard”.

Kumitestyring knap

Kumitestyringen åbner i et nyt vindue.

Kumitestyring

Kumitestyringen er bygget op på en måde, der burde være nem og intuitiv at sætte sig ind i. For begge kæmpere er der knapper til at give Waza-ari (1 point), Ippon (2 point), -1 point og No kachi (Personen vinder), der er samtidig knapper til de tre advarselskategorier.

Inde i midten er der et par knapper til styring af tiden. I toppen er der et input-felt til at skrive tiden ind og en knap til at nulstille tiden, altså sætte den til det der står i input-feltet samt en knap til at nulstille kampen, altså nulstille tid, point og advarsler. Samtidig kan man vælge kamptypen, her kan der vælges mellem:

  • Ippon Shobu: Der kæmpes til 1 Ippon eller 2 Waza-ari.
  • Ippon Han Shobu: Der kæmpes til 1 Ippon og 1 Waza-ari eller 3 Waza-ari.
  • Sanbon Shobu: Der kæmpes til 3 Ippon eller 6 Waza-ari.

Når en kæmper har fået nok point, vil deres navn blive grønt for at signalere at de har vundet.

Ovenover tiden er der en knap til at starte/pause kampen. Når tiden når 0:00 vil den blinke rødt, og der vil komme to knapper frem: en til at nulstille tiden (Enchosen) og en til at nulstille kampen (Sai-Shiai). Disse gør det samme som de to knapper ovenover tiden. Hvis en kæmper har flere point end den anden når tiden når 0:00, vil kæmperens navn blive grønt.

Systemet giver automatisk point til en kæmper når modstanderen har fået anden advarsel, og viser også en kæmper som vinder hvis modstanderen har fået en tredje advarsel.